SMV’ernes ESG-rapportering – den gode værdikædedialog!

Vær med når vi sætter fokus på SMV’ers ESG-rapportering og den gode værdikædedialog.

FSR – danske revisorer afholder sammen med UN Global Compact Network Denmark et arrangement, hvor vi har fokus på den gode værdikædedialog.  

I takt med EU’s nye Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og de øgede rapporteringskrav for oplysninger om bæredygtighed, står virksomheder over for nye udfordringer. Selvom det i første omgang kun er de største virksomheder der bliver omfattet, så vil små og mellemstore virksomheder (SMV’er) også blive påvirket grundet lovgivningens øgede fokus på at afdække virksomhedernes væsentlige indvirkninger i hele værdikæden. Store og små virksomheders værdikædesamarbejde bliver altså en vigtig faktor.   

Vi tror på, at den gode dialog på tværs af værdikæden er nøglen til at kunne efterleve de kommende krav til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. SMV’er udgør rygraden af dansk erhvervsliv, og har et unikt kollektivt potentiale i at fremme virksomhedernes bæredygtige og ansvarlige forretningspraksis – både i egen forretning og i deres værdikæder. 

Men hvordan griber man den gode værdikædedialog an?  

Netop det spørgsmål sætter vi fokus på, når vi sammen med UN Global Compact Network Denmark den 27. september 2023 inviterer til SMV’ernes ESG-rapportering – den gode værdikædedialog! 

Vær med, når vi samler SMV’er, større virksomheder, eksperter og interessenter til en inspirerende dag med fokus på den gode værdikædedialog og ESG-rapportering. Der vil blive delt erfaringer og diskuteret strategier, der kan hjælpe SMV’er med at navigere gennem kommende lovgivning og styrke deres bæredygtighedsindsats, selv med begrænset tid og ressourcer. 

Som en del af programmet vil der være en break-out session, hvor det er muligt at tilgå en af tre forskellige sessioner med et centralt tema inden for arbejdet med ESG-rapportering.  

Læs mere om programmet hos UN Global Compact Network Denmark og tilmeld dig arrangementet her:
SMV’ernes ESG-rapportering – den gode værdikædedialog 

Vi ser frem til at ser jer i FN-byen den 27. september 2023! 

Tilmeldingsfrist den 20. september 2023.