SR-uddannelsen mangler synlighed

Tekst/ Jan Wie - Kommunikationschef

Hvad mener du, er forklaringen på, at antallet af nyuddannede SR-kandidater er relativt lavt?

Historisk set tror jeg, at mange har været afskrækket af, at man tidligere kun havde tre forsøg til hver eksamen. Derfor ønskede nogle af de potentielle kandidater slet ikke at læse til statsautoriseret revisor. Reglerne er nu blevet lempet, og antallet af forsøg er ubegrænset.

Samtidig tror jeg også, at det er en ulempe, at der kun er en skriftlig eksamen om året. Hvis man er dumpet til en eksamen, skal man altså vente et helt år, før man kan gå til re-eksamen, og så skal man læse det hele op igen.

Endvidere er det mit indtryk, at mange tror, at der ikke er tid til andet under uddannelsesforløbet, men det er der. Der er tid til fritidsinteresser, måske ikke i samme omfang, men det er vigtigt at huske at holde fri en gang imellem.

Hvad mener du, der skal til for at tiltrække, fastholde og uddanne en større talentmasse?

Jeg tror, at det er vigtigt, at revisionskontorerne og cheferne synliggør og markedsfører uddannelsen i højere grad, end det er tilfældet i dag. Herunder skal ledelsen og HR-cheferne tydeliggøre, hvad det rent faktisk vil sige at gennemføre et SR-forløb, så eventuelle kandidater får et klart billede af, hvad forventninger og krav er. Det er herunder vigtigt, at kandidaterne får den faglige og tidsmæssige støtte, som der vitterligt er brug for. Desuden oplevede jeg i tiden på CBS og blandt vores kontors trainee-elever, at der efterhånden er en kultur, hvor det ikke er populært at arbejde mange timer ugentligt og at være på den samme arbejdsplads i mange år. De nye generationer har nogle ret anderledes værdier og holdninger, end det vi kender revisorbranchen for i dag. Her tror jeg, at revisionskontorerne har en stor opgave i at omstille sig til de nye tider. Og så er det vigtigt at sige, at man godt kan blive statsautoriseret revisor uden at arbejde 600 timer over i foråret.

Desuden synes jeg, at det ville være en god idé, hvis det på foreningens hjemmeside langt klarere fremgik, hvad SR-forløbet går ud på. Særligt i forhold til tidsforbrug og faglige forudsætninger. Der går jo skrækhistorier om, at man sidder til ud på natten. Det har ikke hold i realiteterne, hvor vi stopper klokken 20, og der i øvrigt er indlagte pauser. Det vil være godt at få punkteret nogle af myterne, som jeg tror, afholder nogen fra at kaste sig ud i det.

Universiteterne skal også mere ind i kampen. Da jeg tog cand.merc.aud.-uddannelsen på CBS, fik vi ikke ret meget at vide om mulighederne for at uddanne sig til statsautoriseret revisor. Uvidenhed gør, at man er usikker på, hvad man går ind til. Og hvis man ikke kan få information om, hvad det vil sige at være SR, eller hvad der reelt skal til, og hvordan man kan lykkes at nå dertil, træffer nogle kandidater i stedet det sikre valg og tager et job som controller eller økonomimedarbejder. Uvidenhed om, hvad der rent fagligt skulle til for at blive statsautoriseret revisor, var i hvert fald udfordringen for mig, da jeg skulle vælge: Det var svært at få oplysninger om jobbet og SR-forløbet. Den første opgave, jeg skulle lave på SR-akademiet, anede jeg ikke, hvordan den skulle stilles op. Så også her opfordrer jeg både undervisere, FSR – danske revisorer og cand.merc.aud.-udvalgene til at synliggøre og tydeliggøre SR-uddannelsen og det efterfølgende jobindhold.

Uddannelsespolitisk tror jeg først og fremmest, at det er rigtigt vigtigt, at de studerende fortsat kan læse erhvervskandidaten på cand.merc.aud., så man både har teori og praksis i løbet af uddannelsen. Det har jeg været superglad for, og jeg ved fra andre, at de ville ønske, at de havde gjort det samme.

Samtidig kunne jeg forestille mig, at det ville være en god idé at splitte uddannelsen til statsautoriseret revisor op. Man kunne forestille sig, at man tog et grundforløb og fik certificeret revisortitel. Herefter kunne man specialisere sig i eksempelvis børsnoterede selskaber, finansielle institutioner, skat eller SMV-regnskaber. Hvorfor skal man kunne alle disse forskellige specialer, hvis man har et klart billede af, hvad man gerne vil? Der er selvfølgelig noget i forhold til EU og internationale forhold, men det må kunne løses. 

Endelig vil jeg til sidst påpege, at det vil være godt, hvis FSR – danske revisorer stod bag en oplysnings- og brandingkampagne, hvor ambassadører fortalte om SR-uddannelsen, eksempelvis på uddannelsesinstitutionerne. Og så synes jeg, at foreningen også skal flage, at det rent faktisk kan lade sig gøre at uddanne sig til statsautoriseret revisor i en provinsby og på de mindre kontorer.