02. marts 2022

Fagligt fokus

Hvad betyder forslaget til ny bogføringslov?

Denne uges Fagligt Fokus stiller skarpt på erhvervsministerens forslag til ny bogføringslov, hvor 2. del netop har været i høring. Forslaget handler om at effektivisere administrationen, om at bekæmpe svindel og skatteunddragelse og om at øge sikkerhedsniveauet i Danmark.


Camilla Hesselby Faglig direktør
pur@sfe.qx 2556 4196



Kære læser

Forslaget til ny bogføringslov er et emne, jeg før har stillet skarpt på, men det er relevant igen, da vi den 23. februar afgav høringssvar på 2. del af forslaget.

Forslaget i sin helhed er meget omfattende og er derfor sendt i høring ad to omgange. Samlet får forslaget store konsekvenser for måden, hvorpå danske virksomheder administreres, og det ændrer på myndighedernes adgang til kontrol.

Helt overordnet handler forslaget til ny bogføringslov om at effektivisere bogholderiet – herunder om at finde besparelser – men i høj grad også om at bekæmpe mulig svindel og skatteunddragelse og om at øge niveauet for informationssikkerhed i Danmark. Det er emner, som vi i revisorbranchen naturligvis støtter op om, og emner, som branchen dagligt er i dialog med virksomhederne om.

Besparelser på 2,9 mia.kr. – hvor og hvornår?

I lovbemærkningerne fremgår det, at man vurderer, at der kan findes besparelser på hele 2,9 mia.kr., hvilket kommer fra en potentialeberegning. Vi mener, at der nok kan findes besparelser på langt sigt, når alle forudsætninger er opfyldt, men på kort sigt er sagen en anden. Derfor savner vi, at det tydeliggøres hvornår en sådan besparelse kommer, for lovforslaget indeholder også en lang række byrder, som vi mener forsvinder i måden, hvorpå forslaget i dag er præsenteret.

Digitale bogføringssystemer og opbevaring af centrale data hos tredjemand

Forslagets 2. del fokuserer nemlig på digitale bogføringssystemer, som fremover skal benyttes af alle virksomheder, der har pligt til at udarbejde en årsrapport, samt personligt ejede virksomheder, hvor den årlige nettoomsætning overstiger 300 t.kr. Det mener vi er et meget omfattende krav, som kan synes at være for omfattende, da mange simple virksomheder bliver pålagt at anvende systemer, som langt overstiger deres reelle behov.

Derudover stilles der krav om, at virksomhederne skal opbevare registreringer af transaktioner og bilag, der dokumenterer transaktionerne, hos en tredjemand. Kravet udspringer af, at myndigheder gang på gang oplever, at virksomheder i svindel- og skatteunddragelsessager oplyser, at netop dette materiale er bortkommet. Vi forstår godt behovet for at finde metoder til at sikre materialet på, men vi mener, at kravet er meget vidtgående, og at det er unødvendigt byrdefuldt for virksomheder, som er underlagt revision eller revisorpligt. Derfor har vi foreslået, at myndighederne ser på at fritage virksomhederne fra dette opbevaringskrav, når virksomhedens årsrapport bliver revideret af en godkendt revisor.

Opbevaring i et offentligt modtagecenter

Forslagets 2. del indeholder også et element om, at et ”offentligt modtagecenter” på sigt skal kunne modtage de såkaldte e-dokumenter, hvor oplysningerne skal kunne tilgås af myndigheder i forbindelse med kontrol.

Det giver naturligvis myndigheder en helt unik mulighed for smartere kontrol af virksomhederne, men som med alle registersamkøringer så mener vi, at det er helt afgørende, at der kommer nogle acceptable rammer omkring brugen heraf.

Myndighederne har i dag samme adgang til kontrol, men det er en proces, hvor virksomheden skal spørges først, hvorefter data bliver udleveret. Vi mener, at det er vigtigt at have for øje, at de gældende grundlæggende retsprincipper skal videreføres, når et offentligt modtagecenter bliver etableret. Det vil også være relevant at få defineret, til hvilke formål data må anvendes til mv.

Bemyndigelse til at ”fastsætte nærmere regler”

Forslaget indeholder bemyndigelser til, at erhvervsministeren og Erhvervsstyrelsen for tre områder kan ”fastsætte nærmere regler”. Det gælder regler om:

  • kravene til de digitale bogføringssystemer
  • opbevaring af data i et offentligt modtagecenter – ved automatisk fremsendelse af de pågældende oplysninger fra de digitale bogføringssystemer
  • obligatorisk brug af e-fakturering.

Det er naturligvis positivt at give interesserede parter som os et indblik i, hvorhen lovgivningen bevæger sig, men vi er bekymrede for udstrækningen af disse bemyndigelser, uanset de gode intentioner, som ligger bag. Vi mener, det er vigtigt, at ministeren også fremadrettet følger en sædvanlig lovgivningsproces, hvor interesserede parter bliver hørt, og hvor politikerne kan tage stilling – og at ministeren ikke fastsætter regler alene.

Informationssikkerheden skal øges

Endelig indeholder forslagets 2. del også krav om, at virksomheder med egne bogføringssystemer og virksomheder, som udbyder bogføringssystemer som en service, skal opfylde en lang række tekniske krav, som skal sikre, at informationssikkerheden omkring bogholderiet er på et tilstrækkeligt højt niveau. Dette krav indføres også for at understøtte den Nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed 2022-2024, hvor regeringen arbejder på at hæve det generelle sikkerhedsniveau i Danmark. Erhvervsstyrelsen kommer til at føre en liste med systemerne og kommer til at føre tilsyn hermed.

Vi mener, det er positivt, at man ønsker at øge sikkerhedsniveauet, men forslaget stiller krav om opbevaring af data på mange forskellige lokationer – op til hele fem forskellige lokationer – hvilket alt andet lige øger risikoen for sikkerhedsbrud. Derudover vil der være tale om en væsentlig klimabelastning med så mange forskellige opbevaringslokationer. Denne del af forslaget mener vi bør genovervejes.

Implementering over de kommende år

Forslaget har nu været i høring, og loven i sin endelige form forventes at blive vedtaget i løbet af 1. halvår 2022. Virksomhederne skal gradvist efterleve kravene. Det er positivt, at virksomhederne får tilstrækkelig tid til at arbejde med ændring af eksisterende forretningsgange, få undersøgt tekniske krav til systemer og eventuelt indgået aftaler med leverandører af systemer, som efterlever de nye krav.

Vi vil naturligvis følge arbejdet tæt, og vi vil også tage dialogen med myndighederne, hvis vi erfarer, at implementeringsperioden er for kort.

Erhvervsstyrelsen etablerer et ”implementeringsforum” om automatiseringen af virksomhedernes bogholderier, hvor vi er inviteret og naturligvis deltager.

25 t.kr. til rådgivning om digital bogføring

Afslutningsvis vil jeg gøre opmærksom på Erhvervsstyrelsens pulje, hvor SMV’erne fra den 7. marts kl. 9 kan ansøge SMV:Digital om tilskud på 25 t.kr. til en rådgiver – måske dig? – der kan hjælpe med at implementere digital bogføring i virksomheden. Det kan være relevant at nævne for dine SMV-kunder.

Henvisninger

Høring af 2. del af forslag til lov om bogføring – link.

FSR’s høringssvar til 2. del – link.

Høring af 1. del af forslag til lov om bogføring – link.

Fagligt Fokus 8. december – Fokus på ny bogføringslov og transfer pricing – inkl. kopi af FSR’s høringssvar til 1. del.

 

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber