Vi skal favne bredere

Lone Strøm forudser en lys fremtid for revisorerne. Foto: Thomas Nielsen.

Tekst/Jan Wie, fagchef for medlemskommunikation hos FSR – danske revisorer

Efter blot en måned i direktørstolen har Lone Strøm et klart billede af, hvad de tre vigtigste indsatsområder inden for de kommende år vil være: Imødegå den udtalte mangel på revisorer, forberede den kommende implementering af et nyt CSR-direktiv fra EU og opbygningen af en stærk alliance med Dansk Erhverv.

Hvad angår de to første punkter, vil tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere på revisionskontorerne gå hånd i hånd med det nye store forretningsområde inden for bæredygtighedsrapportering. Til dette forklarer den nye administrerende direktør for FSR – danske revisorer, Lone Strøm:

"Vi står i en situation, hvor mange af vores medlemsvirksomheder har super travlt og samtidig sukker efter flere medarbejdere. Oven i det vil fremtiden byde på endnu flere opgaver, når bæredygtighedsrapporteringen for alvor slår igennem i løbet af nogle år. Det skal vi have fundet gode løsninger på, og jeg ser frem til den meget spændende rejse, som branchen lige nu står over for."

En demografisk skævhed

Den nye topdirektør henviser i den forbindelse til FSR – danske revisorers Brancheanalyse 2021, hvor det blandt andet fremgår, at cirka 3.200 godkendte revisorer havde ansættelse i en revisionsvirksomhed i 2021. Det fremgår desuden, at 60 procent af disse 3.200 revisorer er 58 år eller derover. Det svarer til, at 1.920 ud af de 3.200 revisorer er født før 1963. Hvis disse 1.920 går på pension i løbet af de kommende otte år, svarer det til, at cirka 240 godkendte revisorer i gennemsnit forlader arbejdsmarkedet årligt. Samme analyse viser samtidig, at antallet af nyudklækkede godkendte revisorer inden for de seneste otte år i gennemsnit har ligget på 55. Det betyder med andre ord, at branchen i fremtiden vil mangle yderligere revisorer, hvis ikke denne demografiske udfordring adresseres.

"Det er en problemstilling, vi har kendt til i nogle år. Og man kan vel sige det på den måde, at vi både skal gøre en indsats for at få flere kandidater gennem nåleøjet og desuden gøre det muligt for den del af revisorstanden, som nærmer sig pensionsalderen, at forblive på revisionskontorerne i flere år, end det i dag er kutyme."

Hvad angår ambitionen om at øge antallet af nyuddannede statsautoriserede revisorer, ønsker Lone Strøm først og fremmest at iværksætte en større analyse, som kan kaste lys over hvilke faktorer, som spiller ind, når eksempelvis de studerende på cand.merc.aud.-studiet eller HA-studiet vælger den videre karrierevej.

"Det vil selvfølgelig være interessant at få et klart billede af forklaringerne på, hvorfor en del af kandidaterne på cand.merc.aud.-studiet vælger en anden karrierevej end at videreuddanne sig til statsautoriseret revisor. Og det er selvfølgelig lige så interessant at få indblik i, hvorfor nogle kandidater rent faktisk tilvælger revisionsbranchen. Når vi har fået fakta på bordet, vil vi kunne målrette vores indsats for at tiltrække og fastholde revisorerne i branchen. At vi under alle omstændigheder skal se på mulighederne for at uddanne flere cand.merc.aud.-studerende, synes jeg er oplagt. Uddannelsen nyder meget stor popularitet, og de fire business schools siger nej til mange ansøgere, da uddannelsesstedernes optagelsesnormeringer ikke giver plads til, at alle kan få en plads på cand.merc.aud.-studiet."

En kulturændring

Medlemsvirksomhederne har i den sammenhæng også en opgave at løfte og et ansvar at tage, påpeger Lone Strøm, som mener, at det er tid til at se på, hvad der skal til for at fastholde de revisorer, som allerede i dag er i branchen, og samtidig tiltrække unge studerende til revisionsbranchen.

Generelt skal branchen forlade tanken om, at ”One Size Fits All” og i stedet tænke i at tilbyde et arbejdsliv, som tager udgangspunkt i den individuelles ønsker og behov, påpeger Lone Strøm, som savner mere diversitet i branchen og ønsker et opgør med billedet af en konservativ revisorbranche, hvor det nærmest er et krav, at revisorerne skal ligne hinanden. Eksempelvis er mænd overrepræsenterede blandt de godkendte revisorer, idet 81 procent af de godkendte revisorer i 2021 var mænd, og den andel har været stort set uændret de seneste mange år. Lone Strøm fornemmer, at det handler om, at vejen til at blive statsautoriseret revisor tager så mange år, at en del kvinder vælger SR-titlen fra undervejs, fordi andre dagsordner kommer ind. Det handler ikke nødvendigvis kun om, at arbejdsugen tæller et højt antal timer.

"Jeg er selv et eksempel på en kvindelig statsautoriseret revisor, som er hoppet ud af branchen. Jeg havde på det tidspunkt to små børn og skulle have en arbejdsdag og et privatliv til at hænge sammen. Ofte forlod jeg revisionskontoret ved 16-tiden for at hente mine døtre og arbejdede så igen om aftenen, når børnene var faldet til ro. På den måde fordelte jeg mine timer ud over hele døgnet og arbejdede lige så mange timer, som mine kolleger gjorde. Men jeg forlod branchen på grund af en gammeldags holdning til fleksibilitet og individuelle behov. Når jeg så skulle hente børn om eftermiddagen, syntes mine kolleger, at jeg tog en halv fridag. Og der kom kedelige kommentarer som: ”Nåh, tager du en halv fridag”. Det var ikke timerne, jeg var irriteret over. Det var dét, at jeg skulle forklare mig over for mine kolleger. Der er kvinder, som ikke gider det dér med at forklare og forsvare, når de gerne vil hente deres børn eller gå til yoga. Det gælder i øvrigt også for rigtigt mange mænd", fortæller Lone Strøm, som samtidig tilføjer, at hun efterfølgende lagde lige så mange timer i det job, hun bestred i det offentlige, men her oplevede en helt anden holdning og åbenhed i forhold til selv at kunne tilrettelægge sin arbejdsdag.  

Plads til forskellighed

Ud over holdningsændringen henimod en højere accept af, hvordan man individuelt tilrettelægger arbejdstimer og privatliv, opfordrer Lone Strøm samtidig revisionskontorerne til at hylde diversitet og at stimulere til, at der også skal være plads til revisorer, som ikke ønsker at arbejde mange timer. Det skal ikke være ”One Size Fits All”, men i stedet skal mangfoldighed og forskellighed være centrale værdier, som partnere og medarbejdere kommunikerer og efterlever i dagligdagen på kontoret.

"Hvorfor kan man ikke være partner, når man lægger 40 timer om ugen? Jeg forstår ikke dette med, at vi alle skal være ens. Hvis man bidrager og hiver sin egen og medarbejdernes løn hjem, skal det være legitimt at ønske et sådant arbejdsliv. Selvfølgelig betyder det, at man ikke får det samme i løn som en medpartner, der lægger 80 timer om ugen. Men det kan man ordne, når årets overskud skal fordeles mellem partnerne", lyder opfordringen fra Lone Strøm.

Potentiale i at fastholde de ældre medarbejdere

Som et yderligere indspark i debatten om at tiltrække og fastholde revisorer i branchen nævner Lone Strøm det store potentiale, som ligger i at indgå ordninger med partnere, som er gået på pension. I stedet for helt at forlade branchen kunne man eksempelvis tænke sig, at disse fortsatte med at være ansat i revisionsvirksomheden uden at have partnerstatus. En del revisionskontorer har en politik om, at partnere skal stoppe som 60-62-64-årige og derfor ikke kan forblive i virksomheden. Men Lone Strøm kunne sagtens forestille sig, at disse tidligere partnere arbejdede eksempelvis 30 timer om ugen, gav en ekstra hånd i statussæsonen eller varetog en enkelt eller to specialopgaver, eksempelvis i forhold til den interne kvalitetskontrol. Lone Strøm vil gå så langt som til at sige, at det er ressourcespild og aldersdiskrimination at undlade at udnytte det fortsatte potentiale, disse tidligere partnere ofte rummer.

En stor forretningsmulighed

Næste vigtige punkt på to-do listen relaterer sig til implementeringen af EU’s direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering, også kaldet CSRD. Direktivet skal sikre bedre oplysninger om virksomheders bæredygtighed, da de nuværende regler giver bæredygtighedsoplysninger, som eksempelvis er mangelfulde og svære for investorerne at sammenligne på tværs af virksomheder. Lone Strøm slår fast med syvtommersøm, at dette måske er det bedste, der er sket for branchen, hvad angår nye forretningsområder og kundeopgaver:

"Det er en kæmpe forretningsmulighed, og jeg synes, at revisionsbranchen skal klappe i hænderne og sige: FEDT, nu fik vi et nyt område. Det er det nye sorte, og det er den nye indtjening. Det vil selvfølgelig være svært til at begynde med, men det er det for alle. Jeg har selv været med til at arbejde med den nye taksonomi i Rigsrevisionen, hvor vi reviderede DSB’s årsrapport. DSB måler på de enkelte togs energiforbrug og kan dermed rapportere om togenes samlede klimaaftryk i løbet af regnskabsåret. Det er ingeniører, der sidder med beregningerne, men det er revisorerne, som sidder med transaktionssporet og kontrolsporet, så beregningerne kan valideres. Det er fuldstændig som sædvanlig revision, bare med andre typer af data. Så det er nyt og svært, men så alligevel ikke", forklarer Lone Strøm, som tydeligt kan se revisorbranchens fremtidige store skisma: En fremtidig mangel på revisorer samtidig med, at efterspørgslen efter rådgivning og revision af bæredygtighedsrapportering vil komme oveni de opgaver, som allerede i dag ligger på revisorernes arbejdsborde.

Lone Strøm har allerede sine mærkesager klar til de kommende år. Foto: Thomas Nielsen.

Derfor er det vigtigt at samtænke den fremtidige mangel på revisorer med behovet for rapportering om bæredygtighed:

"Jeg tror, at det er rigtigt vigtigt, at vi udbreder rekrutteringen af talenter til branchen, så det ikke kun er cand.merc.aud.-studiet, vi skal hente de kommende medarbejdere fra. Vi skal over imod bæredygtighedsdagsordnen, og her er det pudsigt nok især kvinder, som dette appellerer til. Jeg ved ikke hvorfor, men det gør det. På den måde kan vi også løse nogle af branchens diversitetsudfordringer. Og vi kan se, at det allerede sker hos nogle af vore store medlemsvirksomheder, som i øjeblikket ruster kraftigt op på medarbejdersiden i forhold til at rapportere om bæredygtighed. Det er ikke cand.merc.aud.-ere, der sidder i de afdelinger. Men de arbejder sammen med revisorer, hvor rådgivning og assurance går hånd i hånd. Jeg tror og håber, at vi i fremtiden vil se meget mere diversitet og blandede teams, når kundeopgaverne skal løses", påpeger Lone Strøm.

Skulder ved skulder

Den tredje store opgave på Lone Strøms skrivebord består i at sikre et velfungerende styrket samarbejde med Dansk Erhverv. I foråret 2022 indgik FSR – danske revisorer en aftale med Dansk Erhverv, hvor båndene mellem de to organisationer bliver endnu stærkere. Det er dog vigtigt for Lone Strøm at understrege, at der ikke er tale om en fusion, og at det ikke er alt, de to organisationer kan blive enige om:

"Der vil være områder, hvor vi ikke er enige. Det kan vi lige så godt være ærlige at sige. Jeg gætter på, at det måske er omkring 10 procent af sagerne, hvor vi har divergerende holdninger. Men langt hen ad vejen kan vi følges ad. I 90 procent af tilfældene står vi skulder ved skulder og har samme dagsorden. Et godt eksempel er den aktuelle situation, som it-nedbruddet med NemId og MitID har medført. Både Dansk Erhvervs medlemmer og vores medlemmer har brug for at få fristudsættelser, når systemerne er nede. Her har vi en fælles sag, og der vil være mange lignende situationer, hvor vi sammen med Dansk Erhverv kan lægge et politisk pres for at få vores holdninger og synspunkter igennem. På den måde kan vi få 2 plus 2 til at give 5."

Lone Strøm understreger, at FSR – danske revisorer vil fortsætte med at være en selvstændig forening med egne synspunkter, også når disse står alene. Foreningen vil ikke gå på kompromis med selvstændigheden og varetagelsen af den vigtige rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant. Det er revisorernes adelsmærke, og Lone Strøm agter at lægge sig i selen for at værne om den rolle.

Mest af alt glæder Lone Strøm sig over alle de muligheder, den stærke alliance giver.

"Når det er sagt, hersker der ingen tvivl om, at det styrkede samarbejde vil komme medlemmerne af begge organisationer til gode. Sammen kan vi påvirke politikere og myndigheder på en lang række punkter. Eksempelvis i forhold til at påvirke politikerne til at gøre fristerne i lovgivningen mere fleksible fremadrettet, kan vi godt bruge en tungere stemme", forklarer Lone Strøm.

Vi skal favne bredere

Lone Strøms mødekalender er allerede fyldt godt op. Selv kalder hun sit nye job for et drømmejob og ser frem til sammen med faglig direktør, Camilla Hesselby, og det øvrige sekretariat at sikre revisorbranchen gode politiske og faglige vilkår. En stor del af disse bestræbelser vil handle om revisormangel, bæredygtighedsrapportering og det styrkede samarbejde med Dansk Erhverv. Og når Lone Strøm skal samle op på, hvad der er vigtigt i den sammenhæng, lyder den afsluttende melding:

"Min konklusion på de tre punkter står ganske klar. Vi skal favne bredere: - Vi skal favne bredere, når vi rekrutterer og fastholder medarbejdere. Der skal være plads til forskellighed og diversitet. - Vi skal favne bredere, når vi bevæger os ind på det nye forretningsområde inden for bæredygtighed med nye standarder, rapporteringer, kompetencer og kundeteams. - Og vi skal favne bredere, når vi styrker det strategiske samarbejde med Dansk Erhverv, så vi lykkes med at få synliggjort vores politiske dagsordner."